Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Array-signalbehandling – til brug i personlige lydzoner og hovedtelefonfri 3D-lyd

Ph.d.-forsvar, mandag den 30. september 2019. Xiaohui Ma

30.09.2019 | Sunitha Satkunam

Xiaohui Ma

I løbet af sine ph.d.-studier har Xiaohui Ma undersøgt indvirkningen af ikke-lineær forvrængning på personlige lydzoner, der leverer individuel, interferensfri lyd til flere lyttere ad gangen. Xiaohui har med sin forskning besvaret en række vigtige spørgsmål om de fysiske begrænsninger ved den opnåelige energiadskillelse mellem flere zoner og foreslået en metode til at begrænse effekten af ikke-lineær forvrængning. Desuden har Xiaohui forsket i løsninger for hovedtelefonfri 3D-lyd til lyttere i bevægelse og herunder opnået overlegne resultater sammenlignet med eksisterende teknikker.

De nye forskningsresultater øger forståelsen af, hvorledes en højttalers fysiske egenskaber påvirker de etablerede lydzoner, og bidrager til udviklingen af ny lydteknik til hjemmebiografer.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet, og Dynaudio A/S

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: Mandag den 30 september 2019 kl. 13.00
Sted: 5125-408, Katrinebjerg, Finlandsgade 22, 8200 Aarhus N
Afhandlingens titel: Nonlinear Distortion in Sound Zones & Beamforming-Based Listener-Position Adaptive Crosstalk Cancellation
Kontaktinfo: Xiaohui Ma, e-mail: xma@eng.au.dk, tlf.: +45 25783999
Bedømmelsesudvalg:
Chefdocent Philip Jackson, Department of Electronic Engineering, University of Surrey, UK.
Senior Hovedingeniør Morten Lydolf, HARMAN International, Struer
Professor Preben Kidmose, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet (formand).
Hovedvejleder:
Lektor Jakob Juul Larsen, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
Chefakustiker Patrick J. Hegarty, Dynaudio A/S
Medvejleder:
Akustiker Kristoffer F. Jørgensen, Dynaudio A/S
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1520 og 1521, 8000 Aarhus C.

PhD defence