Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Fra el til gas – lagring af grøn strøm i fremtidens energisystem

Ph.d.-forsvar, torsdag den 10. oktober 2019. Christian Dannesboe.

10.10.2019 | Sunitha Satkunam

Christian Dannesboe

Produktionen af grøn strøm fra sol og vind vil i fremtiden udgøre en større og større del af den samlede energiforsyning. En effektiv løsning til lagring af grøn strøm bliver dog altafgørende, for at sikre en pålidelig, billig og fossil-fri elforsyning. En kombination af fast-oxid elektrolyse og katalytisk metanisering kan i denne sammenhæng betragtes som et Columbusæg. Teknologien benytter el til at omdanne overskuds-CO2 fra biogasanlæg til naturgas. I sit PhD forløb har Christian Dannesboe arbejdet med konstruktion og indkøring af verdens største pilot anlæg, der netop kombinerer disse to teknologier. Et unik anlæg, hvis formål er at demonstrere synergieffekterne mellem fast-oxid elektrolyse og katalytisk metanisering. Det EUDP finansierede projekt er gennemført i tæt samarbejde med Haldor Topsøe A/S, hvor Christian Dannesboe har stået for omfattende dataopsamling og analyse i hans forskning inden for optimering af den samlede drift. Hans resultater viser at gasproduktionen er fuld kompatibel med naturgas, og dermed passer ind i den eksisterende infrastruktur til distribution og lagring.

Christians forskningsresultater fastslår, at katalystisk metanisering er klar til implementering i fuld skala. Omdannelsen af el ved brug af fast-oxid elektrolyse (el til gas) er tæt på 100%, og tangerer derved den teoretiske grænse. Det er derfor tydeligt at kombinationen af fast-oxid elektrolyse og katalytisk metanisering vil få en afgørende rolle i fremtidens energisystemer.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Institut for Ingeniørvidenskab, Science and Technology, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende. 

Tid: Torsdag den 10. oktober 2019, kl. 13.00
Sted: Aarhus Universitet, Bygning 5220, lokale 3.20, Jens Baggesens Vej 51-53, 8200 Aarhus N
Afhandlingens titel: Katalytisk Opgraderings af CO2 i Biogas
Kontaktinfo: Christian Dannesboe, e-mail: chda@eng.au.dk, tlf.: 4189 3304
Bedømmelsesudvalg:
Senior Scientist Dr. Tilman Schildhauer, Paul Scherrer Institute, Switzerland
Professor Dr. Anker Degn, Department of CHEC, Technical University of Denmark
Professor Sven Gjedde Sommer (chair), Department of Engineering, Aarhus University
Hovedvejleder:
Honorary associate professor Ib Johannsen, Department of Engineering, Aarhus University
Medvejleder:
Senior Principal Scientist John Bøgild Hansen, Chemicals R&D, Haldor Topsøe A/S
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1521, 8000 Aarhus C.

PhD defence