Muligheder for avl af malkekøer med specifikke mælkefedt- og -proteinsammensætninger

Ph.d.-forsvar, fredag d. 14 december 2018. Grum Gebreyesus Teklewold

14.12.2018 | Maia Høyer Monod

Grum Gebreyesus Teklewold

I løbet af sine ph.d.-studier har Grum undersøgt de genetiske baggrunde for sammensætningen af mælkeprotein og fedtsyrer i komælk og mulighederne for at ændre mælkesammensætningen gennem selektivt avlsarbejde. Der findes flere hundrede fedtsyrer i mælk, hvoraf nogle forbindes med sygdomme hos mennesker, mens andre menes at medvirke til at forebygge hjertekarsygdomme. Mælkens egnethed til forædling i merværdiprodukter som f.eks. ost påvirkes af dens proteinsammensætning. En afdækning af de underliggende genetiske forhold kan potentielt gøre det muligt at avle malkekøer, der producerer mælk med den ønskede sammensætning af mælkeprotein og fedt. Grum har studeret de genetiske mekanismer, der ligger til grund for syntesen af mælkeprotein og fedtsyrer, og har opdaget et antal nye gener, som bidrager til forskelligheden i mælkefedtets sammensætning hos forskellige køer. Han har udviklet kvantitative modeller, der gør det muligt at udnytte resultaterne til at udvælge netop de avlsdyr, hvis mælk er kendetegnet ved en specifik sammensætning af mælkeprotein og fedtsyrer.

De nye forskningsresultater bidrager til forståelsen af de genetiske mekanismer, der ligger til grund for syntesen af mælkeprotein og fedtsyrer. Resultaterne og de nyudviklede metoder vil endvidere kunne finde praktisk anvendelse inden for malkekvægavlen.

Ph.d.-studiet er gennemført ved Center for Kvantitativ Genetik og Genomforskning (QGG), Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Science and Technology, Aarhus Universitet, og ved Wageningen University & Research, Wageningen, Holland.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.


Tid: Fredag den 14. december 2018 kl 12:30
Sted: Bygning 8814, lokale 3075, Auditorium, AU Foulum, Aarhus Universitet, Blichers Alle 20, 8830 Tjele
Afhandlingens titel: Fine mapping and genomic prediction for detailed milk composition
Kontaktinfo: Grum Gebreyesus, e-mail: grum.gebreyesus@mbg.au.dk, tlf.: +45 87157972
Bedømmelsesudvalg:
Professor Martino Cassandro, Department of Agronomy, Food, Natural Resources, Animals and Environment (DAFNAE), University of Padova, Italy
Professor Walter Gerrits, Department of Animal Sciences, Wageningen University & Research, Netherlands
Genetiker Freddy Fikse, Växa Sverige, Sweden
Lektor Søren Borg,  Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Hovedvejledere:
Lektor Albert Johannes Buitenhuis, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Professor Henk Bovenhuis, Department of Animal Sciences, Wageningen University & Research, Nehterlands
Medvejleder:
Professor Mogens Sandø Lund, Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk


Forsvaret er offentligt.

Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1520, lokale 128-134, 8000 Aarhus C.

PhD defence