Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

Genanvendelse af industrielle epoxy kompositter under miljøvenlige forhold muliggjort ved at indarbejdelse af proteiner.

Phd forsvar, fredag den 30. august 2019, Martin Lahn Henriksen.

30.08.2019 | Sunitha Satkunam

Martin Lahn Henriksen

Fra venstre mod højre: karbonfiber måtte, karbon komposit, genvundet karbonfiber måtte og epoxy, genanvendt karbonfiber måtte i ny karbon komposit.

Martin L. Henriksen har udviklet en ny metode, hvorpå visse kompositmaterialer kan blive adskilt i sine hovedkomponenter, f.eks. karbon- og glasfiber samt den bindende epoxy-matrix, så de kan blive genanvendt til nye formål. Kompositmaterialer bliver anvendt i mange industrier – såsom luftfart, bil-, bygnings- og vindindustri – men der findes ikke måder at genanvende materialerne i deres nuværende form, hvilket medfører at det bliver afskaffet via deponering eller energiudnyttelse, når materialerne har tjent deres formål.

Forståelsen af epoxy-matrixen på et molekylært niveau har hjulpet med til at udvikle strategier til adskillelse af kompositmaterialerne uden at kompromittere de termiske eller mekaniske egenskaber. Den udviklede strategi indarbejder proteinet ”L-cystin” som et grønt additiv i små mængder, og har vist det muligt at adskille kompositterne kun ved anvendelsen af eddikesyre og let forhøjede temperature på få timer.

Både L-cystin og eddikesyre er almindeligt forekommende, billige og miljøvenlige, epoxyen er kommercielt anvendt på stor skala, hvilket medfører at dette teknologiske fremskridt potentielt kan hjælpe industrierne med at opnå en cirkulær økonomi og skabe en mere grøn produktion.

Ph.d.-studiet er gennemført ved sektionen for Biological & Chemical Engineering, Department of Engineering, Science and Technology, Aarhus University.

Dette resumé er udarbejdet af den Ph.D.-studerende.

Tid: Fredag den 30. August 2019, kl. 13.00
Sted:  Lok. 408, bygning 5125 (Edison), Finlandsgade 22, 8200 Aarhus N (lokalet er reserveret fra 12.30)
Afhandlingens titel: Developing Green Epoxies to Enable Recyclability of Composite Materials
Kontaktinfo: Martin Lahn Henriksen, e-mail: lahn@eng.au.dk
Bedømmelsesudvalg:
Professor Gary Leeke, Department of Chemical Engineering, School of Chemical Engineering, University of Birmingham
Professor Kristoffer Almdal, Department of Chemistry, Technical University of Denmark
Professor Sven Gjedde Sommer, Department of Engineering, Aarhus University
Hovedvejleder:
Assoc. Prof. Mogens Hinge, Department of Engineering, Aarhus University
Sprog: Ph.D.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1521, 8000 Aarhus C.

PhD defence