Aarhus University Seal / Aarhus Universitets segl

En enkel jordscanning og en avanceret model giver landmænd og beslutningstagere flere indikatorer om jordbundskvaliteten

Ph.d.-forsvar, tirsdag den 27. august 2019. Salman Tabatabai

27.08.2019 | Charlotte Kahlen Steffensen

Salman Tabatabai

I løbet af sine ph.d.-studier har Salman Tabatabai undersøgt forskellige måder at anvende visuel nær-infrarød jordspektroskopi i kombination med andre sensordata til at opstille modeller over jordbundskvalitetsindikatorer ved hjælp af maskinlæring. Han har udviklet og anvendt en række forskellige maskinlæringsmodeller og optimeringsmetoder for at opnå større indsigt i jordteksturers komponenter og klasser, indhold af organisk kulstof og pH-værdi – oplysninger af kritisk betydning for vidensbaserede jordbrugsmiljøbeslutninger af enhver art. I tillæg til sin laboratorieforskning har Salman Tabatabai endvidere undersøgt anvendelse af visuel nær-infrarød spektroskopi kombineret med sensordata om elektrisk konduktivitet til at opstille modeller over disse indikatorer under feltforhold, lige som han har demonstreret muligheden for at lade disse metoder erstatte arbejdskrævende, dyre og fejlbehæftede traditionelle metoder til jordbundsanalyse.

Den omfattende, nationalt anvendelige model, som er udviklet med denne forskning, kan med blot en enkelt scanning af jordbunden give landmænd og andre interessenter landet over adskillige indikatorer om jordbundens kvalitet.

Ph.d.-studierne er gennemført ved Institut for Agroøkologi, Science and Technology, Aarhus Universitet.

Dette resumé er udarbejdet af den ph.d.-studerende.

Tid: Tirsdag den 27. august 2019 kl. 10:00
Sted: 8814-3075, Auditoriet, AU Foulum, Aarhus Universitet
Afhandlingens titel: Sensor Fusion and Machine Learning for Soil Characterization from Farm to National Scale
Kontaktinfo: Salman Tabatabai, e-mail: salman.tabatabai@gmail.com, tlf.: +45 52793647
Bedømmelsesudvalg:

Associate Professor Johanna Wetterlind, Department of Soil and Environment; Precision Agriculture and Pedometrics Unit, Swedish University of Agricultural Sciences, Sverige
Associate Professor Cesar Guerrero Maestre, Department of Agrochemistry and Environment, University Miguel Hernández de Elche, Spanien

Professor Mathias Neumann Andersen (formand), Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Hovedvejleder:
Seniorforsker Mogens Greve, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Medvejleder:
Forsker Maria Knadel, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet
Sprog: Ph.d.-afhandlingen forsvares på engelsk

Forsvaret er offentligt.
Afhandlingen ligger til gennemsyn hos Graduate School of Science and Technology/GSST, Ny Munkegade 120, bygning 1521, 8000 Aarhus C.

PhD defence